Skip to the main content.

2 min read

3 administrative gevinster ved digitaliseret lagerstyring

Featured Image

I denne uges blog om lager- og logistikløsninger kan du læse om tre administrative gevinster, som digital lagerstyring kan sikre stort set alle virksomheder. For hver af de tre overordnede gevinster er der desuden en række mindre men stadig værdifulde gevinster, de fleste virksomheder kan høste. Se alle gevinsterne her.


1. Hurtigere fejlretning

Med en kombination af håndterminaler og fuld integration til virksomhedens ERP-system bliver enhver fejlplaceret vare, palle eller ordre opdaget, så snart en ansat scanner stregkoden. Og når systemet er sat op, så varer, paller og ordrer ikke kan flyttes uden en forudgående scanning, vil det være tæt på 0 fejl, der når ud af lageret og dermed ud til kunden.

Det betyder: 3 gevinster for administrationen

  • Færre forsinkede leveringer
  • Færre irriterede kunder
  • Mindre tid til fejlfinding og genopretning
  • Færre mistede varer og ordrer
  • Mindre svind
  • Betydelig bedre kundeoplevelse
  • Konstant opdateret lagerstatus – den årlige lageroptælling foregår løbende.

Skulle det alligevel ske, at en ordre ender på en forkert lastbil eller når helt ud til den forkerte kunde, er det langt hurtigere at identificere lastbilen eller kunden og sende varerne retur. Der sendes straks en automatiseret besked til virksomhedens administration om en retursending. Slut med at ringe rundt til chauffører og kunder og lege detektiv!



website-blog-article-lagerstyring-administrative-gevinster

"Vi bruger ikke længere tid på at lede efter varer, som faktisk stadig ligger og kører ude på vejene. 

Svend Kellmann Terminalchef, K. Hansen Transport



2. Mere effektiv kundeservice

Kundens ønsker og behov skal og bør altid være i centrum. Men efterhånden som kundernes forventninger til service og information stiger, stiger også presset og ressourceforbruget hos Administration og Salg på at informere og opdatere kunderne.

Rigtig opsat med virksomhedens ERP-system (herunder ikke mindst webshoppen) bliver al information om ordreafgivelse, lagerstatus og forventet leveringstid synkroniseret i realtime; fra en ordre lægges til den lander hos kunden. Det kan man udnytte til at skabe automatisk opdatering til Administration og Salg om status – eller til automatisk at opdatere kunden. Det giver en række væsentlige fordele:

  • Hurtigere status internt og til kunderne
  • Bedre kundeservice - gladere kunder
  • Mindre internt ressourceforbrug på kundeservice
  • Automatisk fakturering - optimalt cashflow og slut med manuel fakturering


3. Integrér din lagerstyring med dine kunders ERP

En optimalt integreret lager- og logistikløsning gør det muligt for din virksomhed at tilbyde eksisterende og nye kunder at effektivisere deres egen administration. Fx ved at din virksomhed tilbyder at integrere lagerbeholdning, ordreafgivelse, ordrestatus og fakturering med kundens ERP-system.

Det høje informationsniveau om ordrestatus og leveringstider i din virksomhed gør det desuden muligt for dine kunder at tilbyde deres (slut)kunder endnu bedre statusinformation services og distributionsløsninger.

Sidst men ikke mindst vil man til hver en tid kunne dokumentere antal og præcision af leverancer for alle varer, ordrer og lokationer. Det giver følgende gevinster for din virksomhed:

  • Databaseret dokumentation for leveringssikkerhed- og præcision
  • Fastholdelse af eksisterende kunder via højt serviceniveau
  • Tiltrækning af nye kunder via bedre service end konkurrenterne

Ovenstående gør partnerskabet med nuværende kunder endnu tættere. Desuden er fuld dokumentation for høj leveringssikkerhed et stærkt argument overfor nye kunder.

Læs også: "3 strategiske gevinster alle virksomheder kan høste via digital lagerstyring"


K. Hansen Transport høster både administrative gevinster og konkurrencefordele

Hos K. Hansen registreres alle varer og ordrer via stregkoder og håndterminaler; fra de ankommer til distributionen, omlæsses hos K. Hansen Transport og til sidst leveres hos slutkunden. Dermed kan administrationen altid hurtigt lokalisere en ordre, uanset om ordren er hos leverandøren, på lageret, på vej eller allerede er ankommet hos slutkunden.



Digital lagerstyring giver konkurrencefordele

Men fordelene ved digital lagerstyring er også strategiske: Via de indsamlede data kan K. Hansen Transport dokumentere en leveringssikkerhed på over 98 %. Hvilket er et særdeles stærkt argument for fastholdelse af eksisterende kunder og tiltrækning af nye.

Se hele casen i videoen, inkl. en demonstration af den effektive MC3300 håndterminal fra Zebra (01:36).





Skal vi hjælpe dig med at høste alle gevinsterne på dit lager?

Du er altid velkommen til at kontakte partner og ekspert i lager- og logistikløsninger Johnny Nørgaard på jn@codeex.dk eller på 4010 9957 for en uforpligtende snak om dine potentielle gevinster.

Vil du have flere tips, nyheder og tilbud til lager- og logistikløsninger, der flytter både varer og kunder, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her eller følg os på linkedin.

Få mere viden og inspiration her

Hvad er ligheden mellem en natklub og et IT-netværk?

Hvad er ligheden mellem en natklub og et IT-netværk?

Ekspertinterview med Codeex´ netværksekspert, partner og direktør for Codeex Solutions Rasmus Bang. Et stabilt og sikkert netværk er afgørende for...

Read More
Interview med WiFi-ekspert Nicolai Bentsen

Interview med WiFi-ekspert Nicolai Bentsen

I en verden hvor der er WiFi overalt, gemmer sig et paradoks, som mange virksomheder støder på i deres stræben efter det perfekte netværk. Nicolai...

Read More
7 argumenter for at investere i ny datastorage

7 argumenter for at investere i ny datastorage

En ineffektiv eller ustabil lagringsløsning kan medføre nedetid og dermed tab af produktivitet, indtægter og omdømme. Desuden er der en række...

Read More