ESG rapportering

ESG rapportering påvirker hele erhvervslivet

I december 2019 vedtog et enigt Europa parlament EU's ”Green Deal”. Vedtagelsen skal være med til at sikre, at EU-landene opfylder Parisaftalens målsætning om et klimaneutralt EU inden 2050.

Udover væsentlige reformationer af tidligere direktiver indenfor emballage, energi og andre områder, indeholder aftalen også et rapporteringsdirektiv omkring bæredygtighed, socialt ansvar og kontrol af regler for ESG (Environment, Social, Governance), som nu implementeres i alle europæiske lovgivninger.

De vigtigste direktiver er:

EU Taksonomien (er trådt i kraft)
CSRD (træder i kraft løbende fra 2024)
CSDDD (træder i kraft fra 2027)

Direktivernes formål

At få investeringer og økonomiske aktiviteter til at understøtte den grønne omstilling ved at sikre en ensartet og målbar identifikation af, hvad der er miljømæssigt bæredygtigt.

EU taksonomien

Funderet i det såkaldte CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) som betyder, at ikke-finansielle regnskabsoplysninger om fx virksomhedernes CO2-udledninger får samme status og validitet som de finansielle oplysninger i virksomhedens regnskab. Læs mere her.

CSRD direktivet (træder løbende i kraft i 2024)

Kommercielle virksomheder underlægges det såkaldte CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) direktiv. Det betyder, at ikke-finansielle regnskabsoplysninger om fx virksomhedernes CO2-udledninger får samme status og validitet som de finansielle oplysninger i virksomhedens regnskab. Desuden skal CSRD gennem rapporteringsstandarden ESRS (European Sustainability Reporting Standard) sikre, at virksomhederne offentliggør deres planer for at reducere deres negative påvirkning på de områder, som indgår i ESG-rapporteringen.

CSDDD direktivet (fra 2027)

Direktivet introducerer obligatoriske Due Diligence krav omkring CSRD rapportering. Områder som identificering, beskyttelse, mitigering og dokumentation af negative effekter indenfor menneskerettigheder og miljøpåvirkninger bliver et krav at følge op på i hele virksomhedens værdikæde.

Virksomheder tvinges til at handle på at skulle reducere og mitigere potentielle påvirkninger og afslutte eller minimere de reelle påvirkninger fremadrettet. Hvis virksomhederne ikke overholder rapporteringskravene og ikke sikrer afbødning af reelle skader på samfund eller miljø, vil der blive uddelt endnu ikke fastsatte bødestraffe.

Virksomheder udenfor EU der indgår i væsentlige værdikæder med Europæiske virksomheder, bliver også - indirekte - omfattet af CSDDD, da de skal indrapportere "opad" til deres kunder.

Den overordnede ambition

Ambitionen er, at det om få år er muligt at måle, veje, sammenligne og vise planer for virksomhedernes indsats i forhold til miljøpåvirkning, klimaaftryk og sociale forhold på samme måde, som man i dag sammenligner virksomhedernes økonomiske vækst, indtjening osv.

Betingelserne for at opfylde EU´s klimadirektiv

CSRD stiller krav til dokumentation og offentliggørelse af områder, som er beskrevet i rapporteringsstandarden ESRS - som er fastsat som rapporteringsmodel for ESG (Environment, Social, Governance).

Environment	Social	Governance
ESRS 1 (General requirements) + ESRS 2 (General disclosures)
ESRS E1 Climate change	ESRS S1 Own workers	ESRS G1 Business conduct
ESRS E2 Pollution	ESRS S2 Workers in the value chain
ESRS E3 Water and marine resources	ESRS S3 Affected communities
ESRS E4 Biodiversity and ecosystems	ESRS S4 Consumers and end-users
ESRS E5 Resource use and circular economy

Om en aktivitet fører til væsentlig skade på miljøet, skal vurderes med hensyntagen til livscyklussen for den/de pågældende produkter eller tjenester. Det kræver at virksomheden gennemfører en såkaldt ´dobbelt væsentlighedsanalyse´.

Som udgangspunkt bør denne analyse bør udføres i samarbejde med branchekendte konsulenter. Det skyldes, at i resultatet af analysen senere skal kunne bruges i en revisionssammenhæng til at godkende, at virksomhedens ESG rapportering er i overensstemmelse med ”virkeligheden”.

Du kan læse mere om analysearbejdet på DI´s hjemmeside her: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/esg/lovkrav/hvad-er-en-vasentlighedsanalyse/

Mere om CSRD
Hvilke virksomheder bliver omfattet af CSRD?

Hvor det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD) kun omfatter omkring 11.700 virksomheder i EU-landene, vil CSRD komme til at omfatte cirka 49.000 virksomheder. De nye standarder for bæredygtighedsrapportering vil nemlig både gælde for store og børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C og D) samt forventeligt de mindre og mellemstore virksomheder i Danmark (+250 ansatte).

Hvornår træder CSRD i kraft?

Ligesom sin forgænger bliver det nye direktiv også implementeret i dansk regnskabslov. Selve beregningen af en virksomheds Co2-emissioner skal følge GHG protokollen udviklet af World Ressources Institutes.

De øvrige danske virksomheder, som ender med at blive omfattet af nye rapporteringskrav, har dog lidt mere tid at løbe på. De vil forventeligt først blive en del af de nye lov- og rapporteringskrav fra 2027.

Men resultatet af det nye direktiv kan meget vel blive, at de danske SMV'er og øvrige virksomheder i praksis alligevel omfattes fra dag ét, da de store virksomheder vil blive tvunget til at stille større krav til aktørerne i deres forsyningskæde som følge af CSRD. Derfor kan det allerede nu betale sig at etablere en baseline for sin virksomheds CO2-emissioner.

For hvert bæredygtighedsområde skal virksomhederne forventeligt stille en lang række oplysninger til rådighed for deres interessenter:

	Virksomhedens forretningsmodel, strategi og bæredygtighedspolitikker.
	Målsætninger for virksomhedens arbejde med bæredygtighed - og hvordan den ønsker at opfylde disse.
	Virksomhedens væsentligste negative påvirkning af bæredygtighedsområdet.
	Det administrative organs, ledelsens og bestyrelsens rolle i arbejdet med bæredygtighed.
	Potentielle interne og eksterne risici relateret til bæredygtighedsområdet.
	Den metode virksomheden har brugt til at identificere informationerne, som fremgår i rapporten.

Sådan dokumenterer du din virksomheds CO2-emissioner

Selvom SMV endnu ikke skal overholde EU taksonomien og rapportere deres miljøpåvirkning, er der en række gode grunde til allerede nu at tage EU taksonomien og CSRD alvorligt. Blandt andet bedre finansieringsmuligheder, understøttelse af virksomhedens CSR-strategi samt styrkelse af bundlinjen via adgang til ellers lukkede salgsmuligheder.

Skal vi hjælpe dig?

Som leverandør af IT-hardware, infrastruktur, cloudløsninger og services beregner og dokumenterer vi CO2-emissionen fra den eksisterende IT-infrastruktur.

Samtidig kan vi via vores omfattende database sikre, at fremtidige indkøb af hardware og software ”koster” mindst muligt i CO2 emissioner samt opbygge datamodeller for kontinuerlig og sammenlignelig indsamling af Co2-data.

Sidst men ikke mindst hjælper vi med at beregne og dokumentere din virksomheds CO2-emission fra de øvrige kategorier i Scope 3 og i overensstemmelse med GHG protokollen.