Hvad er EU-taksonomien og hvad er kravene og mulighederne

EU taksonomien påvirker hele erhvervslivet

I 2021 vedtog EU den såkaldte Taxonomy Climate Delegated Act. Vedtagelsen skal være med til at sikre, at EU-landene opfylder Parisaftalens målsætning om et klimaneutralt EU inden 2050.

EU taksonomien er funderet i det såkaldte CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) som betyder, at ikke-finansielle regnskabsoplysninger om fx virksomhedernes CO2-udledninger får samme status og validitet som de finansielle oplysninger i virksomhedens regnskab.

Ambitionen er, at det om få år er muligt at måle, veje og sammenligne virksomhedernes indsats i forhold til miljøpåvirkning, klimaaftryk og sociale forhold på samme måde, som man i dag sammenligner virksomhedernes økonomiske vækst, indtjening osv.

Taksonomiens formål

At få investeringer og økonomiske aktiviteter til at understøtte den grønne omstilling ved at sikre en ensartet og målbar identifikation af, hvad der er miljømæssigt bæredygtigt

I første omgang er finanssektoren valgt som motor for udbredelsen af taksonomien. Men SMV´er bliver indirekte påvirket og bør derfor allerede nu etablere en baseline. Blandt gevinsterne vil blandet andet være fremtidssikring af aktiver, bedre finansieringsmuligheder og opkøbschance samt konkrete konkurrencefordele.

Finanssektoren valgt som motor
Fra politisk hold har man ønsket at gøre finanssektoren til motor for udbredelsen af EU taksonomien for derved at kanalisere kapital til mere bæredygtig aktivitet.

Finansielle virksomheder, investorer, investeringsselskaber og fonde skal derfor fremover dokumentere i hvor høj grad deres investeringer (eller andre finansielle produkter) påvirker EU taksonomiens 6 miljømål.
En virksomhed befinder sig i regnskabsklasse D, hvis virksomheden ...
- Er børsnoteret med pligt til at udarbejde og indberette årsrapport.
- Er et statsligt aktieselskab med pligt til at udarbejde og indberette årsrapport.
I praksis betyder det, at alle børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D fra 1. januar 2022 har oplysningspligt ift taksonomien. Det betyder, at virksomhederne skal følge Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og i 2023 indberette deres direkte og indirekte miljøbelastning for 2022 i deres årsregnskab på lige linje med deres økonomiske resultater for 2022. Denne indberetning gøres ved at følge GHG protokollen.
... men alle virksomheder bliver påvirket
Fordi de finansielle virksomheder, investorer, investeringsselskaber og fonde samt fra næste år også klasse C virksomheder skal indberette deres underleverandørers miljøpåvirkning, vil underleverandørerne også være nødt til at beregne og opgøre miljøpåvirkningen for de produkter, ydelser og services, som de leverer til virksomhederne med indberetningspligt. Derfor vil vedtagelsen af EU taksonomien og CSRD indirekte påvirke alle størrelser og typer af virksomheder i allerede i 2023.

Fra 2023 forventes det at blive vedtaget at alle virksomheder i regnskabsklasse C har oplysningspligt ift taksonomien og skal derfor i 2024 ligeledes indberette deres direkte og indirekte miljøbelastning for 2023 i deres årsregnskab ved at følge EU taksonomiens GHG-protokol.
En virksomhed befinder sig i regnskabsklasse C, hvis virksomheden ...
- Ikke er børsnoteret eller er ejet af et statsligt aktieselskab
- Har en balancesum op til 156 millioner
- En nettoomsætning på op til 313 millioner
- Et gennemsnit af fuldtidsansatte på 250 medarbejdere

Sådan dokumenterer du din virksomheds CO2-emissioner

Selvom SMV endnu ikke skal overholde EU taksonomien og rapportere deres miljøpåvirkning, er der en række gode grunde til allerede nu at tage EU taksonomien og CSRD alvorligt. Blandt andet bedre finansieringsmuligheder, understøttelse af virksomhedens CSR-strategi samt styrkelse af bundlinjen via adgang til ellers lukkede salgsmuligheder.

Taksonomiens 6 miljømål

Taksonomien er en faglig og teknisk klassificering af bæredygtige, økonomiske aktiviteter ud fra 6 miljømål for grønne investeringer:

Modvirkning af klimaændringer
Tilpasning til klimaændringer
Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
Omstilling til en cirkulær økonomi
Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

CSRD er redskabet til at dokumentere opfyldelse af EU-taksonomien

Betingelserne for at opfylde EU taxonomien er at ...

Aktiviteten skal levere et væsentligt positivt bidrag til et af seks miljømål
Aktiviteten må ikke forårsage væsentlig skade på nogen af de andre miljømål
Aktiviteten skal opfylde visse sociale minimumsgarantier

For at møde EU taksonomiens Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) skal virksomhedene beregne og dokumenterere, om virksomhedens aktiviteter giver et væsentligt bidrag til et (eller flere) af de seks miljømål og samtidigt ikke skader de øvrige klimamål væsentligt.

eu-taxonomy-grafik-01-1

Om en aktivitet fører til væsentlig skade på miljøet, skal vurderes med hensyntagen til livscyklussen for den/de pågældende produkter eller tjenester. Beregningen af dette gøres ved at følge GHG protokollen.

Mere om CSRD
Hvilke virksomheder bliver omfattet af CSRD?

Hvor det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD) kun omfatter omkring 11.700 virksomheder i EU-landene, vil CSRD komme til at omfatte cirka 49.000 virksomheder. De nye standarder for bæredygtighedsrapportering vil nemlig både gælde for store og børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C og D) samt forventeligt de mindre og mellemstore virksomheder i Danmark. Der er dog på nuværende tidspunkt stadig usikkerhed om, hvilke virksomhedstyper som konkret bliver omfattet af de nye krav.

Hvornår træder CSRD i kraft?

Ligesom sin forgænger bliver det nye direktiv også implementeret i dansk regnskabslov. Det forventes at ske inden den 1. december 2022, således at CSRD finder anvendelse for første gang i regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere. Selve beregningen af en virksomheds Co2-emissioner skal følge EU taksonomiens GHG-protokol.

De øvrige danske virksomheder, som ender med at blive omfattet af nye rapporteringskrav, har dog lidt mere tid at løbe på. De vil forventeligt først blive en del af de nye lov- og rapporteringskrav fra 2026.

Men resultatet af det nye direktiv kan meget vel blive, at de danske SMV'er og øvrige virksomheder i praksis alligevel omfattes fra dag ét, da de store virksomheder vil blive tvunget til at stille større krav til aktørerne i deres forsyningskæde som følge af CSRD. Derfor kan det allerede nu betale sig at etablere en baseline for sin virksomheds CO2-emissioner.

For hvert bæredygtighedsområde skal virksomhederne forventeligt stille en lang række oplysninger til rådighed for deres interessenter:

	Virksomhedens forretningsmodel, strategi og bæredygtighedspolitikker.
	Målsætninger for virksomhedens arbejde med bæredygtighed - og hvordan den ønsker at opfylde disse.
	Virksomhedens væsentligste negative påvirkning af bæredygtighedsområdet.
	Det administrative organs, ledelsens og bestyrelsens rolle i arbejdet med bæredygtighed.
	Potentielle interne og eksterne risici relateret til bæredygtighedsområdet.
	Den metode virksomheden har brugt til at identificere informationerne, som fremgår i rapporten.

Skal vi hjælpe dig?

Som leverandør af IT-hardware, infrastruktur, cloudløsninger og services beregner og dokumenterer vi CO2-emissionen fra den eksisterende IT-infrastruktur.

Samtidig kan vi via vores omfattende database sikre, at fremtidige indkøb af hardware og software ”koster” mindst muligt i CO2 emissioner samt opbygge datamodeller for kontinuerlig og sammenlignelig indsamling af Co2-data.

Sidst men ikke mindst hjælper vi med at beregne og dokumentere din virksomheds CO2-emission fra de øvrige kategorier i Scope 3 og i overensstemmelse med GHG protokollen.