Nyhedsarkiv

Sådan får du en mere (kost)effektiv IT-afdeling

Skrevet af Frederik Bentler | 20. juli 2023

Når IT-afdelingen bruger sin dyrebare tid og kompetencer på rutinemæssige sikkerhedsopdateringer, glemte passwords og banale hardwareinstallationer så ligger de strategiske udviklingsopgaver stille imens. Så hvorfor ikke lade andre om den daglige service og support?

De ansatte i en IT-afdeling er ofte både for dyre og for kompetente til blot at fungere som en servicefunktion. IT-afdelingen bør være en stratetisk udviklingsafdeling, der bidrager til virksomhedens vækst ved at designe og implementere løsninger, som giver bedre interne processer, bedre kundeservice, sikrer maksimalt udbytte af data og gør medarbejdernes hverdag så effektiv og fleksibel som muligt. 

Alligevel bruges der stadig alt for megen tid og ressourcer på rutinemæssige service- og supportopgaver i de danske IT-afdelinger. Tid og ressourcer, som ville skabe meget mere værdi, hvis de blev anvendt på strategiske udviklingsopgaver.




Derfor giver det i rigtig mange tilfælde god mening at man som ejer, direktør eller IT-chef overvejer muligheder og gevinster ved at udlicitere de banale service-, support og driftsopgaver. 



Godt for brugere, IT-afdeling og IT-sikkerhed

På tværs af kundestørrelser, brancher og behov se der en række fordele ved at outsource hele eller dele af IT-afdelingens drift-, service- og supportopgaver. Fordelene er blandt andet:

  • Hurtigere servicering og problemløsning af brugerne i hverdagen

  • Struktureret og konstant opdateret tilgang til virksomhedens IT-sikkerhed

  • Frigørelse af internt tid til løsning af strategiske udviklingsopgaver.

De største fordele høstes af de virksomheder, som fra start klart og tydeligt definerer virksomhedens behov samt kravene til Service Level Agreement (SLA) i tæt samarbejde med den valgte samarbejdspartner. 





Vælg partner på din egen størrelse

Man bør starte med at vurdere, om man som virksomhed har den rette størrelse i forhold til partnerens øvrige kunder. Er man en lille fisk i en stor sø, får man begrænset adgang til partnerens topkompetencer. Desuden bliver man nedprioriteret i tilfælde af nedbrud der rammer alle partnerens kunder.

Men man skal heller ikke vælge en så lille partner, så de nødvendige kompetencer og ressourcer ikke er til stede. Så kan man lige så godt ansætte internt i stedet.

Sidst men ikke mindst skal man sikre sig én fast kontaktperson, som hurtigt får kendskab til virksomhedens IT-infrastruktur, mål og udfordringer samt eventuelle igangværende projekter



Vil du optimere din IT-afdeling?

Vil du have flere tips til optimal indkøb af hardware og drift af din virksomheds IT-afdeling, så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på linkedin.

Du kan læse mere om Codeex´ tilgang og løsninger for drift og support af din virksomheds IT-afdeling.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte salgsdirektør Frederik Bentler for en uforpligtende snak om den mest (kost)effektive løsning for din virksomhed.