3 min read

RFID tags – det interessante alternativ til stregkodeløsninger

Featured Image

RFID (radio-frekvens-identifikation) er en teknologi, hvor radiobølger bruges til at kommunikere den eksakte lokation og det eksakte antal varer/enheder via et ”tag” på varen/enheden, der så aflæses af en målrettet RFID scanner.

Fordi identifikationen foregår via tags, der konstant udsender radiobølger til en modtager, kan registreringen foretages uanset hvor varen eller personen befinder sig, da manuel scanning af stregkodedata ikke er nødvendig.

RFID tags giver flere muligheder end traditionelle stregkodeløsninger

En anden fordel ved RFID tags er, at man kan aflæse hundrede eller tusindvis af tags samtidigt. Det øger især effektiviteten af dataindsamlingen for virksomheder, som arbejder med store kvanta.

RFID tags gør det desuden muligt at overføre langt flere produktinformationer end det er muligt med 1D og 2D-stregkodet. Dermed bliver det muligt at sikre bedre sporbarhed af produkter, mere effektiv datafangst samt at eliminerer risikoen for menneskelige fejl.

Sidst men ikke mindst kan man afhængigt af den konkrete løsning enten helt undgå eller som minimum minimere investeringen i manuelle stregkodelæsere eller håndterminaler til alle lagermedarbejdere.


Kræves en special scanner til RFID tags?

Svaret er ”både og”. Til aflæsning af store kvanta vil man typisk aflæse data via antenner opstillet ved lagerdocks eller mellem specifikke områder på et lager (eller et messecenter, et hospital etc). Det giver en række effektiviseringsfordele, du kan læse mere om herunder.

Men til aflæsning af mindre og målrettede mængder af enheder, kan en scanner udstyret med en indbygget ”målrettet” antenne fungere på samme måde som en traditionel scanner for aflæsning af stregkoder. Blot vil aflæsningen være langt hurtigere og fejl opstået på grund af ødelagte eller beskadigede 1D- eller 2D-stregkoder, vil ikke længere være et problem. Og da scanningen/dataindsamling via RFID-tags er langt hurtigere end via traditionelle stregkoder, kan et helt lager scannes på få timer og med minimal investering i scannerudstyr.


RFID tags øger effektiviteten og minimerer fejl

Da vare- og transportinformationen for hver enkelt enhed ikke skal aflæses manuelt med en scanner, kan man med en RFID løsning langt hurtigere registrere store antal varer eller ordrer.

Fx kan alle varer registreres automatisk via målrettede antenner/aflæsere placeret ved ind- og udkørsel fra lagerområder eller lagerdocks, hvorefter deres ønskede placering på lageret automatiske overføres til de truckførere eller lagerrobotter, som skal placere varerne på lagerpladserne.

Med RFID-tags behøver man heller ikke længere fysisk adgang til varerne for at scanne dem. Det betyder, at der kan stables langt tættere og dermed flere varer på de samme kvadratmeter.

  • Lagerkapaciteten øges, da paller og varer nu kan stables højt og dybt men samtidig stadig registreres og identificeres
  • Den manuelle scanning af stregkoder elimineres = store tidsmæssige gevinster
  • Mulighed for real-time indsamling af data for forsat optimering.

Endnu en fordel ved RFID-teknologien er, at man i samme sekund en vare eller ordre placeres forkert, så opdages fejlen. Desuden kan man med det samme lokalisere fejlen og forhindre gentagelser. Chancen for at fejlordrer når helt ud til kunden bliver med RFID-tags nærmes lig 0.


Dataindsamling for øget lagereffektivitet

RFID-tags kan desuden bruges til at identificere områder eller processer, der bør optimeres.

For eksempel kan man installere en fast RFID-læser i et portalområde for at spore sine gaffeltrucks bevægelse, når de kører igennem for at hente work-in-process (WIP) varer fra produktionsanlægget og flytter varer og ordrer til andre produktionsområder, til lageret eller køres til læssedocken.

Denne løsning giver mulighed for at få oversigt over alle varer i realtid, og giver dermed ledelse, medarbejderteams og forsyningskædepartnere mulighed for at optimere vareflowet, og undgå eller begrænse flaskehalse, før problemerne eskalerer.


Hvor er brugen af RFID tags mest oplagt?

Fordi RFID-teknologien er velegnet til registrering af store mængder produkter, personer der bevæger sig rundt eller produkter, hvor fysisk scanning er umulig, bliver RFID oftest anvendt indenfor bl.a. logistik, produktions-, hotel- og eventbranchen samt på hospitaler.

Vil du vide mere om fremtidens teknologier for lagerstyring som fx droner og VR-briller, så hent eBooken ”Et kig ind i fremtiden” her.


Læs mere eller få en gratis analyse

Vil du være sikker på at få næste uges tips til effektivisering af lager- og logistikløsninger så, tilmeld dig vores nyhedsbrev her - eller følg os på linkedin. Lige nu tilbyder vi desuden muligheden for at få en gratis analyse af din lagerstyring med fokus på hvilke muligheder for effektiviseringer og bedre kundeservice, du kan opnå.

Kontakt partner og ekspert i lager- og logistikløsninger Johnny Nørgaard på jn@codeex.dk eller på 76710000 for en gratis analyse af din lagerstyring eller for et uforpligtende tilbud på hardware og dataintegration.

Få mere viden og inspiration her

To skærme som er værd at se på

I Codeex følger vi en lang række ledende hardware-blogs og deres testresultater. Dette input har vi kombineret med vores eksperters og kunders...

Read More

Hvad bliver lager- og logistikbranchens næste IT-revolution?

De største og mest fremsynede aktører anvender allerede i dag IoT, AI og Blockchain. Men hvad bliver den næste teknologirevolution i lager- og...

Read More

Sådan tilbyder du fuld fleksibilitet

Efter 2-3 år med hjemmearbejde har mange fået åbnet øjnene for, at arbejdslivet kan struktureres på mere fleksible måder, uden at give køb på...

Read More