Skip to the main content.

2 min read

Hvad er IT-afdelingens fremtidige rolle?

Featured Image

IT har altid været en kritisk del af enhver organisations processer og infrastruktur. Men i takt med at nutidens medarbejdere er blevet udstyret med flere teknologier og devices, og betragter det at kunne arbejde ubesværet overalt som en selvfølge, er IT-afdelingens betydning for bl.a. HR, effektivitet og samarbejdsrelationer steget betydeligt. Læs mere om de nye tendenser her. 

Covid-19 accelerede en allerede igangsat forandring

Før Covid-19 var mange virksomheder og teknologier i stand til at understøtte hjemmearbejde. Men hjemmearbejde var stadig mere en undtagelse end normalen. Det fik Covid-19 dog meget hurtigt lavet om på!

Behovet for ny hardware og software, fx i form af skærme, dockingstationer, VPN-forbindelser, sikkerhedsopdateringer og -programmer steg med rekordfart. Det samme gjorde behovet for drift- og supportløsninger.

Hele virksomhedens IT-setup skulle ændres!


Hele virksomhedens IT skulle tænkes om



Fra internt IT-økosystem til hybrid IT-økosystem

Post corona skal infrastruktur og enheder spille sammen på tværs af lokale miljøer og cloud-miljøer samt kunne inkorporere Bring Your Own Device (BYOD). Derfor giver det ikke længere mening at tale om "interne" og "eksterne" it-systemer og setups. For det hele er ét fælles hybrid-IT-økosystem. 

For IT-afdelingen betyder det hybride IT-økosystem, at IT-afdelingens opgaver nu rækker ud over virksomhedens digitale mure, fordi alle medarbejdere nu skal have den samme sikkerhed, brugeroplevelse. fleksibilitet og adgang til data, uanset hvor de opholder sig og hvilket device, de arbejder fra.

Eksterne netværk og devices er en udfordring

At undgå potentielt dyr nedetid i forbindelse med forbindelsesproblemer forårsaget af medarbejdere, der bruger deres egne enheder, er en betydelig udfordring. Derfor giver det god mening at tilbyde alle medarbejdere en styret og ensartet opgradering af hard- og software.

Som minimum bør alle enheder have de nyeste WiFi-funktioner, såvel som Bluetooth og tilstrækkelige eksterne HDMI- og USB-porte og ekstra indbyggede sikkerheds- og backup-systemer som fx HP´s Sure Start og Sure Recover.

Et pålideligt kamera, mikrofon og højttalere i en ordentlig kvalitet samt – ikke mindst – processorkraft nok til uden problemer at kunne afvikle alle arbejdsprogrammer og rumme de nødvendige løbende sikkerhedsopdateringer, bør også være et minimumskrav. En stabil VPN-forbindelse overalt er selvfølgelig også et absolut must.


Det hybride økosystem kræver meget af administrationen



Det hybride IT-økosystem stiller større krav til administration

Både hardware, software og administration skal være på toppen og i sync for at sikre optimal brugervenlighed og datasikkerhed. Det kræver en stor indsats af IT-afdelingen og mange kompetencer. Alternativt kan IT-afdelingen vælge at tage det strategiske ansvar men at lade andre om at løse de strukturelle og praktiske opgaver. 

Hvordan man som IT-ansvarlig slipper for supportopgaver, sikrer struktureret patchning og maksimal sikkerhed uden at arbejde solen sort, kan du læse mere om ved at hente  "IT-chefens Quickguide til et lettere liv". 


IT-kriminelle har på visse områder fået lettere spil

Medarbejderne skal selvfølgelig have den nødvendige adgang til netværk og servere. Udfordringen er, at  de mange interne ønsker om fjernadgang gør det lettere for cyber-kriminelle at skjule sig i (data)mængden. Udover at ansætte medarbejdere med erfaring i at løse denne problematik er IT-ledere også nød til at fokusere på administrations- og sikkerhedsløsninger som fx Azure, Microsoft Protection og klient-løse løsninger hvor alle data gemmes i skyen og dermed ikke kan kompromiteres, hvis et device falder i de forkerte hænder.

En anden løsning kan være at integrere det menneskelige element i sin IT-sikkerhed. En helt ny tilgang som blandt andet Arctic Wolf kan tilbyde. 


Større behov for grundig IT-sikkerhed



Fremtiden bliver kompleks

Tiden hvor IT-afdelingen kun behøvede at beskæftige sig med den overordnede IT-infrastruktur er endegyldig forbi. Det behøver dog ikke, at man skal acceptere masser ar nye opgaver og ansætte flere nye medarbejder. Man kan også vælge at outsource hele eller udvalgte dele af sin IT-infrastruktur. Det kan du læse meget mere om her. 

Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os for en snak om, hvad det bedste set-up er for din virksomheds IT-afdeling. 

Få mere viden og inspiration her

Sådan driver én mand IT-afdelingen for 350 kolleger

Sådan driver én mand IT-afdelingen for 350 kolleger

IT-chef Henrik Hansen sørger ene mand for udvikling af IT-infrastruktur, IT-sikkerhed, indkøb, support og drift samt for A/S Løgstrup-Steels lager-...

Read More
Dokumentation af CO2-emission som konkurrencefordel

Dokumentation af CO2-emission som konkurrencefordel

I 2021 vedtog EU den såkaldte Taxonomy Climate Delegated Act for at sikre Parisaftalens målsætning om et klimaneutralt EU inden 2050. Taksonomien...

Read More
Nye medarbejdere søger fleksibilitet

Nye medarbejdere søger fleksibilitet

Kombintationen af mangel på arbejdskraft samt fordelene ved hjemmearbejde gør, at man som virksomhed skal kunne tilbyde fleksibilitet for at...

Read More