3 min read

Råd og tjekliste til valg af din næste stregkodescanner

Featured Image

Som udgangspunkt er en stregkodescanner en relativt simpel enhed til scanning af stregkoder og videresendelse af data til virksomhedens ERP-system. Men eftersom specifikke brancher har specifikke krav, og virksomhederne i hver branche har forskellige behov, findes der et væld af stregkodescannere på markedet. Så hvad skal man vælge? Det kigger vi nærmere på i denne blog.

Hvad skal din stregkodescanner kunne?

Før man vælger sine næste stregkodescannere, anbefaler vi, at man starter med at stille sig selv følgende spørgsmål:

  • Operativsystem - skal der køres Windows, Android eller IOS?
  • Scanner/læseafstand/kamera – skal stregkodescannerne kunne aflæse data på lang afstand, delvist ødelagte eller beskidte koder eller gennem tykke lag plastic?
  • Skal stregkodescanneren forbinde til WLAN, eGPRS/GSM eller 3G?
  • Skal stregkodescanneren være forberedt til pick-by-voice? Eller kunne fungere som intern walkie-talkie på lageret?
  • Minimum batterilevetid – alle vil have lang batterilevetid. Men hvad er dine konkrete behov og forventninger?

Hvad skal stregkodescanneren kunne tåle?

Afhængigt af hvor hårdhændet den daglige brug er, bør man overveje stregkodescannere designet til at modstå slag, stød, støv, vand og temperatur-svingninger.

Og ja – en stregkodescanner som tåler lidt mere, koster også lidt mere. Men alt for ofte ser vi kunder som for at spare lidt på udgifterne til hardware ender med stregkodescannere, som konstant går i stykker. Her er det værd at bemærke, at det ikke er udgifterne til reparationer eller en helt ny stregkodescanner, som er det værste: Det er omkostningerne ved ikke at kunne scanne og dermed ikke kunne styre sit lager, som virkelig kan gøre ondt.

Skal håndscannerne fungere i miljøer med forhøjet risiko for eksplosionsfare pga. kemikalier eller støv, er det lovkrav at terminalerne - og alt andet elektronisk udstyr - er ATEX-godkendt. 

Næste skridt?

Når man har gjort sig klart, hvad stregkodescanneren skal kunne samt hvilke fysisk udfordringer, stregkodescanneren skal kunne modstå, har man et godt grundlag for enten at kontakte en leverandør eller købe direkte i en webshop.

Har virksomheden selv IT-kompetencerne til at integrere de nye håndscannere, kan man sagtens selv købe ind på nettet. Har man ikke implemeringskompetencer i virksomheden, bør man lægge sin ordre hos en leverandør, som også tilbyder at stå for integrationen. 

En anden mulig løsning for at undgå at bruge unødvendig meget af IT-afdelingens tid på implementering, servicering og opdateringer af software er serviceløsningen SOTI. Med  SOTI kan service og udbedringer planlægges og alle nødvendige opdateringer foretages automatisk.

sps-ppr-xenon-1902g-barcode-scanner-16

Et par anbefalinger

Hvert år leverer vi tusindvis af stregkodescannere til eksisterende og nye kunder. Og vi indsamler løbende feedback fra vores kunder om stregkodescannernes funktionalitet og holdbarhed. På baggrund af denne feedback følger her en række konkrete anbefalinger af scannere, som du trygt kan vælge.

Industriscannere

En industrihåndscanner er indkapslet og lever op til de højeste industristandarder ift. at kunne tåle støv, frost, væske og fald på et hårdt underlag – gentagne gange.

Selve aflæseren i industriscannere er ofte i ekstra god kvalitet og kan scanne stregkoder, der er beskidte, beskadigede, dårligt printede eller er gemt bag flere lag plastic.

Ud fra vores egne og vores kunders erfaringer anbefaler vi især industriscannere fra HoneywellOpticonDatalogic og Zebra. Herunder kan du se mere om Zebra DS-3600 serien, som kan scanne 1D/2D stregkoder på op til 30 meters afstand og er designet til at fungere dag ud og dag ind i selv de hårdeste miljøer.

HubSpot Video

 

Stregkodescannere med bluetooth

De små bluetooth-scannere er perfekte til overførsel af data til en tablet, PDA eller smartphone. Bluetooth-scannere er handy og holder til at blive tabt samt fungerer både til Android, Windows og IOS.

Ud fra vores egne og vores kunders erfaringer anbefaler vi bluetooth-scannere fra Honeywell, Zebra, Datalogic, Cipherlab og Opticon. Blandt andet på grund af den generelle solide konstruktion og hurtig dataoverførsel.

Herunder kan du se mere om Opticon Companion serien, som både scanner 1D og 2D stregkoder og desuden er særdeles lette at have med for medarbejderne.

HubSpot Video

 

Trådløse stregkodescannere

Trådløse stregkodescannere overfører sine data enten via bluetooth eller en opkobling til lokalt netværk eller 4/G. Rækkevidden er typisk 10-30 meter. Og giver dermed medarbejderne mere fleksibilitet til at løse flere eller mere komplicerede opgaver.

Opticon PX-20 kan se ud som en avanceret og dyr løsning. Men det er det ikke – derfor implementerer flere og flere af vores kunder også ”scannerhandsker” som denne.

HubSpot Video

 

Der findes selvfølgelig også en lang række stregkodescannere med mulighed for blandt andet pistolgreb, ekstra stort display og numerisk tastatur. Vi forhandler en række førende brands, som vi kan stå inde for. Ved at klikke på links herunder, kommer du direkte til specs og priser på et stort udvalg af holdbare og driftsstabile trådløse håndscannere.

 

Skal vi hjælpe dig med at vælge den helt rigtige stregkodescanner?

Du er altid velkommen til at kontakte vores partner og ekspert i lager- og logistikløsninger Johnny Nørgaard på jn@codeex.dk eller på 70 44 49 59 for en uforpligtende snak om, hvilken stregkodescanner, der vil være den bedste for dig.

Vil du have flere tips, nyheder og tilbud til lager- og logistikløsninger, der flytter både varer og kunder, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her - eller følg os på linkedin.

 

Få mere viden og inspiration her

To skærme som er værd at se på

I Codeex følger vi en lang række ledende hardware-blogs og deres testresultater. Dette input har vi kombineret med vores eksperters og kunders...

Read More

Hvad bliver lager- og logistikbranchens næste IT-revolution?

De største og mest fremsynede aktører anvender allerede i dag IoT, AI og Blockchain. Men hvad bliver den næste teknologirevolution i lager- og...

Read More

Sådan tilbyder du fuld fleksibilitet

Efter 2-3 år med hjemmearbejde har mange fået åbnet øjnene for, at arbejdslivet kan struktureres på mere fleksible måder, uden at give køb på...

Read More