Optimal email-sikkerhed med DKIM, SPF og DMARC
Hver dag udveksler stort set alle typer og størrelser af virksomheder fortrolige data med kunder, forretningspartnere og leverandører. Det kan fx...
RFID betyder radio-frekvens-identifikation og er en teknologi, der identificerer varer via radiobølger i stedet for manuelle scanninger af stregkoder. Radiobølgerne udsendes via en RFID-chip fæstet på varen. Når varen passerer en port, en scanner eller andet med en indbygget RFID-scanner, så registreres varen helt automatisk.
En RFID-chip er et lille objekt, som kan påsættes eller inkorporeres i et produkt, dyr eller en person for senere at kunne bruges til identificering via radiobølger. Både aktive og passive RFID-tags indeholder siliciumchips og radioantenner.
En aktiv RFID-chip indeholder en energikilde, oftest et batteri men det kan også være en ekstern energikilde. En aktiv RFID-chip kan aflæses på op til 100 meter eller mere, derfor bruges aktive RFID-chips typisk på containere, til produktionsudstyr, i bilindustrien og andre industrier med mange større enheder.
En passiv RFID-chip kræves ingen intern strømforsyning. Når radiobølgerne fra en aflæser rammer en passiv RFID-chips antenne, så konverterer RFID-chippens antenne energien fra radiobølgerne til elektricitet. Dermed bliver RFID-chippen i stand til at sende information tilbage til afsenderen. En passiv RFID chip koster fra 25 øre og op. Det er næsten altid denne type RFID-chip, som anvendes i lager- og logistikløsninger.
Den primære årsag til at investere i en RFID-løsning er, at man via indsamling af data ønsker at optimere virksomhedens interne lager- og logistikløsning samt samarbejdet og leveringen til eksterne virksomheder.
Typisk med fokus på at:
Ved at installere en RFID-læser i et portalområde hvor en virksomheds gaffeltrucks kører igennem for at hente work-in-process (WIP) varer fra produktionsanlægget til andre produktionsområder, får man oversigt over alle varer i realtid, og giver dermed ledelse, medarbejderteams og forsyningskædepartnere mulighed for at optimere processer undgå flaskehalse, før problemerne eskalerer.
Da vare- og transportinformationen for hver enkelt enhed ikke skal aflæses manuelt med en scanner, kan man med en RFID løsning langt hurtigere registrere store antal varer eller ordrer.
Fx kan alle varer registreres automatisk via målrettede antenner/aflæsere placeret ved ind- og udkørsel fra lagerområder eller lagerdocks, hvorefter deres ønskede placering på lageret automatiske overføres til de truckførere eller lagerrobotter, som skal placere varerne på lagerpladserne.
Med RFID chips behøver man heller ikke længere fysisk adgang til varerne for at scanne dem. Det betyder, at der kan stables langt tættere og dermed flere varer på de samme kvadratmeter.
RFID-chips gør det desuden muligt at overføre langt flere produktinformationer end det er muligt med 1D og 2D-stregkoder. Dermed bliver det muligt at sikre bedre sporbarhed af sine varer samt at undgå de scannerfejl, som manuel scanning af stregkoder uundgåeligt giver.
Endnu en fordel ved RFID-teknologien er, at man i samme sekund en vare eller ordre placeres forkert, så opdages fejlen. Chancen for at fejlordrer når helt ud til kunden bliver med RFID-tags nærmes lig 0.
Sidst men ikke mindst kan man afhængigt af den konkrete løsning minimere eller helt undgå de ofte tunge investeringer i manuelle stregkodelæsere eller håndterminaler til lagermedarbejderne.
Svaret er ”både og”. Til aflæsning af store kvanta vil man typisk aflæse data via antenner opstillet ved lagerdocks eller mellem specifikke områder på et lager (eller et messecenter, et hospital etc).
Til aflæsning af mindre og målrettede mængder af enheder, kan en scanner udstyret med en indbygget ”målrettet” antenne fungere på samme måde som en traditionel scanner for aflæsning af stregkoder. Blot vil aflæsningen være automatisk i stedet for manuel og samt være langt hurtigere. Desuden vil fejl opstået på grund af ødelagte eller beskadigede 1D- eller 2D-stregkoder, ikke længere være et problem.
Vil du vide mere om RFID, så læs videre her. Eller læs mere om fremtidens teknologier for lagerstyring som fx droner og VR-briller, så hent eBooken ”Et kig ind i fremtiden”.
Vil du være sikker på at få næste uges tips til effektivisering af lager- og logistikløsninger så, tilmeld dig vores nyhedsbrev her - eller følg os på linkedin.
Du er også velkommen til at kontakte partner og ekspert i lager- og logistikløsninger John Brandt-Spliid på js@codeex.dk eller på 76 71 00 00 for en gratis analyse af din lagerstyring eller for et uforpligtende tilbud på hardware, software og dataintegration.
John er en af Danmarks førende eksperter indenfor dataintegration og softwareløsninger til lager- og logistikløsninger. Du er altid velkommen til at kontakte John for en uforpligtende snak om dine behov og muligheder på js@codeex.dk eller på 76 71 00 00.
Hver dag udveksler stort set alle typer og størrelser af virksomheder fortrolige data med kunder, forretningspartnere og leverandører. Det kan fx...
Mange beslutningstagere og IT-chefer tror, at en digitalisering af virksomhedens lager- og logistikløsning med virksomhedens ERP-system vil være en...
Af og til dukker der nye interessante brands op. Brands som tilbyder tekniske løsninger på højt niveau til attraktive priser. Iiyama har produceret...