2 min read

Hvad er forskellen på et værksted og en IT-afdeling?

Featured Image

Det primære formål for fremtidens arbejdsplads er at tilbyde medarbejdere og virksomheder maksimal sikkerhed og fleksibilitet. Ergonomi, sikkerhed og support skal være på højt niveau – uanset om medarbejderne arbejder hjemme, på kontoret eller på farten. Herunder får du vores anbefaling til service og support, som sikrer minimal kapitalbinding og maksimal sikkerhed og support.

Fordelene ved at lease en virksomheds bilflåde i stedet for at eje den er mange: Mindre kapitalbinding, ingen ansatte til at servicere og ingen ekstra udgifter til løbende reparationer. Samlet set besparelser på flere millioner årligt. Med andre ord er leasing et indlysende alternativ til at købe og servicere en bilflåde selv. Men hvorfor ikke høste de samme fordele på andre områder af virksomhedens drift?


… eller hvad er forskellen på en mekaniker og en IT-supporter?

Hvor mange firmaer har eget værksted og egne mekanikere ansat til at servicere og reparere medarbejdernes firmabiler? Ikke mange … men når det kommer til virksomhedens hard- og software derimod, så forekommer det alle virksomheder fuldstændig naturligt at købe alt kontant samt at oprette, drive og ansætte en hel IT-afdeling.

Men hvad er egentlig forskellen på at have sit eget værksted og egne mekanikere til at skifte bremser og reparere ridser og på at have sin egen IT-afdeling og egne supportere til at opdatere bærbare og installere printerdrivere?

Set fra et økonomisk perspektiv er forskellen forsvindende lille. Alligevel er det kun de færreste virksomheder, hvor det at minimere investeringerne i hard- og software samt udgifterne til service og support er et strategisk mål. Selvom der er rigtig mange penge at spare samt frigørelse af tid til strategiske IT-projekter at vinde. Måske skyldes det, at alternativerne er diffuse og/eller ukendte?


Alternativ 1: Arbejdsplads-as-a-Service

Hardware-as-a-Service kender du. Skåret ind til benet går Hardware-as-a-Service ud på, at man i stedet for at købe virksomhedens computere lejer dem af en leverandør. Derved undgår man kapitalbindingen, men man skal stadigvæk selv konfigurere, supportere og servicere. Det er med andre ord kun en halv løsning. (Lidt ligesom hvis man lejer sine firmabiler, men stadig selv står for al service og reparation.)

Med Arbejdsplads-as-a-Service får virksomheden udover bærbare til alle medarbejdere dansktalende support, udkørende reparation, en sikker VPN-forbindelse overalt samt automatisk udrulning og opdatering af alle relevante bruger- og sikkerhedsprogrammer. Eller sagt med andre ord – præcis den samme problemløse drift af medarbejdernes arbejdspladser som af deres firmabiler. Du kan læse mere om arbejdsplads-as-a-service her.


Priseksempel på Arbejdsplads-as-a-Service

Ligesom der er forskel på, om man leaser en Mercedes eller en Mondeo, så afhænger den månedlige udgift af antal, og hvilken model man vælger. For standardløsningen er den månedlige udgift pr. arbejdsplads 311 kr./md pr. bruger ved minimum 125 enheder

Her får man en Fujitsu Lifebook U7 med Intel Gen. 11 processor, dansk support og udkørende reparation, VPN forbindelse samt udrulning og automatisk opdatering af alle nødvendige bruger- og sikkerhedsprogrammer. Du kan læse mere om Arbejdsplads-as-a-Service her.


Alternativ 2: IT-afdeling-as-a-Service

Udover de løbende udgifter til løn, lokaler med mere er udfordringen for især mindre og mellemstore virksomheder, at IT-afdelingens ansatte er nødt til at være generalister for at kunne favne alle virksomhedens IT-opgaver.

Med en fast aftale med en IT-partner sikrer man sig fast support til en relativ lav timepris for banale opgaver samt specialistkompetencer til udviklingsopgaver for drift eller sikkerhed. Man kan evt. vælge også at indgå en beredskabsaftale og dermed sikre sig maksimal indsats i tilfælde af nedbrud eller angreb. 

Prisen for IT-afdeling-as-a-Service afhænger af omfanget af support, specialistkompetencer og forventet SLA for en evt. beredskabsaftale. Men regnestykket er stort set altid positivt. Og dertil kommer fordelene ved at have adgang til specialistkompetencer.


Mere viden og inspiration til fremtidens arbejdsplads?

Vil du holde dig opdateret om fremtidens IT-løsninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her. 

Du er også altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om, hvordan du og din virksomhed får den bedst mulige support, udvikling og sikkerhed.

Mads K. Sørensen

Business Development Manager

Netværk samt service og support.

Telefon: 76 71 00 00
Mail: mks@codeex.dk

Få mere viden og inspiration her

HPE SimpliVity - forudsigelig ydeevne og økonomi

Der er mange gode grunde til at kigge nærmere på HPE SimpliVity, hvis din virksomhed overvejer en HCI løsning. Blandt andet stabil ydeevne og...

Read More

3 store administrative gevinster ved digitaliseret lagerstyring

I denne uges blog om lager- og logistikløsninger kan du læse om tre store administrative gevinster, som digital lagerstyring kan sikre stort set alle...

Read More

Digital Trends har kåret årets bedste bærbar

Digital Trends er verdens største uafhængige teknologimedie. Målet er at hjælpe forbrugerne til at finde og vælge de bedste IT-produkter og...

Read More