Hvad er batchplukning? Og hvad er fordelene?
Batchplukning er en plukkemetode, hvor man i stedet for at plukke hver ordre individuelt plukker flere ordrer med lignende produkter eller...
Logistik er nutidens slagmark for både B2B og B2C-virksomheder. Alligevel er (for) mange lagre stadig drevet ud fra erfaring og mavefornemmelse. Det er det, som vi kalder for ”dumme lagre”. Men man kunne også kalde dem ”dyre lagre”. For uden intelligent lagerstyring går man glip af både effektiviseringsgevinster og omsætning. I denne blog gennemgår vi, hvordan du gør din lager- og logistikstyring intelligent.
Første skridt er at digitalisere sin lagerstyring, dvs. at skifte pen og papir ud med stregkoder og håndterminaler, der feeder data ind i virksomhedens ERP. Det skridt har mange virksomheder heldigvis allerede taget. Dagligt scannes og indsamles masser af data om varernes rejse gennem lageret og ud til kunderne. Data, som umiddelbart kan bruges til at reducere fejl, øge plukkeffektiviteten og til at give kunderne bedre service. Men der er endnu flere gevinster at hente.
Vil man have det optimale ud af sin investering i et digitaliseret lager, skal man kigge nærmere på de analyser og rapporter, som man kan trække ud af sit nuværende WMS eller lagerstyringssystem. Ofte er rapporterne for besværlige at trække ud og arbejde konkret med på daglig basis. Derved går man glip af mange muligheder for løbende test og optimering.
Baseret på samtaler med flere lageransvarlige kommer her et par eksempler på optimeringsmuligheder, virksomheder ofte går glip af.
Mange lagre har de vigtigste varer placeret på både pluk- og bufferlokationer. Men spørger man en lagerchef om, hvor ofte beholdningerne på disse lagre optimeres, er svaret typisk ”når der er tid”. Det er med andre ord relativt tilfældigt, om de rette varer i det nødvendige antal er til stede på det rette tidspunkt. Eller om der unødigt bindes kapital i varer, som lige så godt kunne være bestilt og betalt et godt stykke ud i fremtiden. Eller som står og bliver for gamle og dermed værdiløse. Eller som står og optager unødig lagerplads der kan bruges mere kosteffektivt. Eller som helt kan undværes.
Løsningen er at indsamle data systematisk og skabe rapporter, der på daglig basis giver overblik over varestatus, pipeline, efterspørgsel og leveringstider. Ud fra dette kan der træffes langsigtede beslutninger om antal lokationer og varebehov.
Ud fra gårsdagens ordreindgang har man som lagerchef fra morgenstunden et godt overblik over dagens ordremængde. Men de færreste lagerchefer har andet end erfaring og mavefornemmelse til at forudse, hvor mange yderligere ordrer der lægges i løbet af dagen. Ved fejlskøn overskrides leveringstider pga. manglende plukke- eller transportkapacitet, pludselige behov for dyrt overarbejde opstår eller virksomheden må takke nej til ordrer på grund af varemangel.
Løsningen er at trække daglige statistikker på indkommende ordrer og skabe et historisk overblik over data. Dermed får man et faktuelt grundlag for at forudsige dagens samlede ordremængde og dermed mulighed for altid at have det rette antal plukkere og varer samt transportkapacitet til rådighed.
De ovenstående optimeringsmuligheder er attraktive for alle. Og de nødvendige data er til stede i enhver digital lagerløsning. Problemet er, at det er for ressourcekrævende at finde og systematisere data i en overskuelig rapport, som er nem at eksekvere på.
Løsningen er at anvende et Business Intelligence værktøj, som ”knuser” de indsamlede data og leverer dem i lettilgængelig form. Der findes en række af disse værktøjer på markedet, et af de bedste som vi i Codeex anbefaler, er Apport Data Analyzer.
Mandag morgen får den lageransvarlige en statistik over, hvordan ordreflowet har set ud de otte foregående mandage. Via det tilknyttede BI-modul og historiske data udregner den intelligente lagerløsning, hvor lang tid alle opgaver i alle lagersektioner vil tage. Dermed får lagerchefen mulighed for fra arbejdsagens start at flytte rundt på medarbejdere og rækkefølgen af opgaver så leveringstider overholdes samt flaskehalse og overarbejde undgås.
Her kan du læse mere om Apport Data Analyzer.
Amazon, Zalando, Nemli.com m.fl har allerede anvendt BI i mange år. Men også for B2B-virksomheder styrker BI effektiviteten og konkurrenceevnen , se fx disse to cases med Solar og K. Hansen Transport.
Er du usikker på, hvordan du tager din lagerstyring til det næste niveau, så læs mere om lagerstyring gearet til fremtiden her. Du er også altid velkommen til en uforpligtende snak om dine udfordringer og muligheder med partner og ekspert i lager- og logistikløsninger Johnny Nørgaard; jn@codeex.dk eller 40 10 99 57.
Johnny har mere end 20 års erfaring med rådgivning om løsninger og hardware inden for lagerstyring samt mobile salgs- og serviceløsninger. Du er altid velkommen til at kontakte Johnny for en uforpligtende snak om dine behov og muligheder på jn@codeex.dk eller 76 71 00 00.
Batchplukning er en plukkemetode, hvor man i stedet for at plukke hver ordre individuelt plukker flere ordrer med lignende produkter eller...
Kryptografi er den mere end totusind år gamle kunst at omdanne almindelig tekst (klartekst) til en uforståelig form (krypteret tekst) ved hjælp af...
Læs blog nummer to om de seks generelle tendenser indenfor lager- og logistikløsninger. Denne gang handler det om yderligere...