Optimal email-sikkerhed med DKIM, SPF og DMARC
Hver dag udveksler stort set alle typer og størrelser af virksomheder fortrolige data med kunder, forretningspartnere og leverandører. Det kan fx...
3 min read
Frederik Bentler
:
06. september 2022
Er du ejer eller ansvarlig for IT-driften i en mindre eller mellemstor virksomhed? Så har du sandsynligvis allerede stillet dig selv – eller din chef – spørgsmålet: Skal vi udlicitere drift og udvikling af IT-infrastrukturen? Eller skal vi have flere interne ressourcer? Læs med her, og bliv klogere på, hvornår det kan være en fordel at udlicitere til en partner samt hvilken type partner, man bør vælge.
Helt generelt kan man sige, at interne IT-afdelinger på under tre personer er for små til at have de rette kompetencer til både at sørge for den daglige drift samt for den nødvendige udvikling af IT-infrastruktuen samt – ikke mindst – til at vælge og implementere de nødvendige sikkerhedsløsninger på netværket og hos brugerne. Simpelthen fordi disse tre hovedopgaver – drift, udvikling og IT-sikkerhed – kræver en lang række specialistkompetencer. Vælger man alligevel at løse alle tre hovedopgaver via interne ressourcer, vil manglen på specialistkompetencer typisk resultere i enten langsommere løsninger af større projektopgaver, implementering af ”next-best solutions” eller betydelige huller i virksomhedens IT-sikkerhed.
Dermed ikke sagt, at en intern IT-afdeling mindst skal bestå af fire eller flere personer. Det kan sagtens give mening at have en eller flere generalister ansat til at overvåge den daglige drift, servicere generelt samt til at udføre simple patches og lignende opgaver. Man bør blot samtidig alliere sig med en IT-partner som kan varetage en eller flere af IT-afdelingens kerneopgaver. Herunder følger en kort gennemgang af de typiske partneraftaler og fordelene ved dem.
Med en driftsaftale drifter partneren kundens netværk og/eller deres kunders netværk. Fordelen er, at der i aftalen defineres et optimalt serviceniveau som leveres til en fast pris. Dermed opnår virksomheden både driftssikkerhed og et stabilt omkostningsniveau.
Med en beredskabsaftale varetager partneren alle virksomhedens serviceforpligtigelser over for virksomhedens netværksleverandør. Samtidig leverer partneren de nødvendige tekniske kompetencer til sparring og fejlretning inden for en i forvejen aftalt SLA. Fordelen er dels sikkerhed for et stabilt netværk samt effektiv adgang til alle specialistkompetencer for udvikling og fejlretning.
Med konsulentaftale leverer partneren specialistressourcer til udviklingsprojekter på time- eller projektbasis. Fordelen er, at adgang til specialistkompetencer til specifikke dele eller hele udviklingsprojekter sikrer et effektivt projektforløb samt bedst mulig udnyttelse af de eksisterende interne IT-kompetencer. Ved større projekter vil det ofte være en fordel også at tilknytte en IT-projektleder til at sikre overblik og fremdrift.
Først og fremmest skal en potentiel partner selvfølgelig kunne levere de rette kompetencer – og i rette tid. Men man bør også kigge på den forventede kvalitet af leverancer og service. Her er det som tommelfingerregel altid en god ide at vurdere, om man som virksomhed har den rette størrelse i forhold til partnerens øvrige kunder. Er man som virksomhed en lille fisk i en stor sø, vil man typisk få begrænset adgang til partnerens topkompetencer. Desuden vil man risikere at blive nedprioriteret til fordel for større kunder i tilfælde af generelle nedbrud. Omvendt skal man også være opmærksom på, om partneren har kompetencer og kapacitet nok til at kunne løse alle virksomhedens opgaver. Ellers kan man lige så godt vælge at tilføje flere interne ressourcer i stedet.
Skal man hver gang beskrive og forklare virksomhedens IT-infrastruktur før en opgave kan løses, spilder man – dyr – tid. Sørg derfor altid for at vælge en partner, som fra start dedikere én fast kontaktperson til jeres virksomheds opgaver. Det sikrer dyb forståelse af jeres løsning og udfordringer. Som partneren så efter behov kan dele med specialister, supportere m.fl.
I Codeex Solutions besøger vores medarbejdere løbende de virksomheder, som de er kontaktpersoner for. Dermed sikres den nødvendige forståelse og indsigt i kundernes løsninger. Udover den primære kontaktperson er vores helpdesk også altid klar til at hjælpe, både udkørende og via fjernsupport.
Bagved vores helpdesk har vi desuden en lang række tekniske specialister, der hjælper vores kunder med både udviklingsprojekter, fejlfinding og optimering af IT-sikkerhed.
Vil du være sikker på at få næste uges tips til en mere sikker, effektiv og fleksibel arbejdsplads, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her - eller følg os på linkedin.
Vi er altid klar til en uforpligtende snak om, hvad der teknisk og økonomisk vil være den bedste løsning for din virksomhed.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte vores Salgsdirektør Frederik Bentler på fb@codeex.dk eller på 76 71 00 00.
Hver dag udveksler stort set alle typer og størrelser af virksomheder fortrolige data med kunder, forretningspartnere og leverandører. Det kan fx...
Mange beslutningstagere og IT-chefer tror, at en digitalisering af virksomhedens lager- og logistikløsning med virksomhedens ERP-system vil være en...
Af og til dukker der nye interessante brands op. Brands som tilbyder tekniske løsninger på højt niveau til attraktive priser. Iiyama har produceret...