Webshop
kontakt-ikon

Kundeservice

Reklamér eller fejlmeld produkter, skade på leverance eller få support til vores webshop med mere.
Kontakt kundeservice
telefon-ikon

Kom i kontakt med en medarbejder

Kom nemt i kontakt med os enten på telefon, e-mail eller besøg os på vores adresse.
Kontakt os


Account Manager

Til B2B salg af stregkode- og logistikløsninger samt relaterede it-produkter

 

Kompetent Account Manager med ambitioner og kvalifikationerne i orden, søges til salg af stregkode- og logistikløsninger.

Vi søger en resultatorienteret Account Manager, der har masser af energi, og har flere års erfaring med salg. Du har helt styr på opbygningen af et godt kundegrundlag, og du har i dag allerede erfaring med salg og rådgivning af stregkode- eller logistikløsninger.

Du bliver en del af et særdeles professionelt team med 25 medarbejdere, som har en stor viden og hvor du altid vil kunne finde sparring. Du tilbydes en fast løn efter kvalifikationer, og en attraktiv provisionsordning. Hos Codeex har vi fokus på, at kunden altid skal opleve et højere niveau. Vi er drevet af at levere State Of The Art i alt, hvad vi foretager os – Hos Codeex hjælper vi virksomheder med deres it-løsninger, og med at være deres leverandør, når de har behov for ny teknologi. Vores services spænder fra rådgivning, udvikling, drift og vedligehold til support på software, systemer og infrastruktur.

I jobbet har du ansvaret for at drive salget og vedligeholde både eksisterende og nye kunder, og så motiveres du af at skabe resultater og ved, at kun en seriøs tilgang til kundepleje, er vejen til at nå sine resultater.

Øvrige opgaver af betydning bliver:
  • At rådgive kunder, herunder afdækning af opgaven ud fra din tekniske viden
  • Du skal kunne drive salget fra start til slut
  • Du kommer til at arbejde struktureret med pipelines og budgetter
  • At holde dig opdateret med, hvad der sker på markedet, således at vi altid tilbyder den helt rigtige løsning til vores kunder

Dine personlige kvalifikationer:

  • Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Du har dokumenterede salgsresultater
  • Du er en kompetent bruger af generelle IT-værktøjer
  • Stor forståelse for logistik- / lagerløsninger
  • Du er god til at formulere dig, både mundligt og skriftligt, på dansk og engelsk

Din nye arbejdsplads

Vi er danskejet og er et hold af medarbejdere, der konstant samarbejder og støtter hinanden i arbejdet med forretningen, og om de gode kundeoplevelser.

Vores kontor ligger i Herlev, hvor der er gode muligheder for offentlig transport og parkering. Vi ved, at vores medarbejdere er den største værdi for den fremtidige vækst, og vi tror på, at dedikerede, ambitiøse og tillidsvækkende mennesker, som ønsker at 'løfte opgaverne i flok', er en af de vigtige faktorer i en god arbejdsplads. Kulturen er præget af en progressiv dynamik, en uformel tilgang med plads til den enkelte samt frihed under ansvar.

Hvis det er noget for dig

Hvis du er interesseret i jobbet, så send din ansøgning ved at udfylde nedenstående formular. Hvis du har spørgsmål og vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Johnny Nørgaard på mail: jn@codeex.dk eller telefon 40 10 99 57.

Vi ser frem til at høre fra dig.